Dressur handler ikke om at lave øvelser eller om at konkurrere hver weekend. Dressur handler ikke om at få hesten til at vise forskellige ting, som piaff og galoppiruetter, i et program, fordi det står i programmet, at det skal vises.
Dressur handler om at bygge hesten op som atlet. Gøre den stærkere, smidigere og mere balanceret, end den var i udgangspunktet. Og allerhelst med en forbedring i samme, målt ud fra en 3-måneders periode.
På den måde vil vores løbende mål hele tiden være at øge hestens balancekompetence.

Desværre er der alt for meget fokus på, hvor hesten placerer sin næseryg, og hvilke øvelser der er i de forskellige programmer.
Noget af grunden til dette, efter min mening, ligger både i de aldersbestemte unghesteprogrammer, men også i de aldersbestemte pony-, junior- og young rider-segmenter.
Fordi tiden er en faktor i forhold til succes, bliver der fokuseret og skubbet for meget til både gangarter og øvelser, hvilket resulterer i heste, der trækker sig selv afsted på forparten, med ryggen nede og bagbenene bagud, uden nogen form for bæring.

Ikke alene er der for meget fokus på ting, der er ukorrekte (for tidlig samling og øvelser), men den stadig større almene fokus på næseryggens placering, fuldstændig uden sammenhæng med bagbens aktivitet og hestens balancepunkt, er for mig et yderligere statement om, hvor svært dressurridning faktisk er.
At så mange undervisere lader sig trække med i øvelseskarrusellen, viser også, hvor få i ridesporten der faktisk forstår og ved, hvad det hele drejer sig om.

Så hvad drejer det sig om?

Som der står tydeligt i dressurfordringene, er vores primære opgave som ryttere at flytte hestens balancepunkt gradvist over på hestens bagben. Dette for først at øge hestens holdbarhed ved at aflaste forparten.

Gennem korrekt træning med fokus på balance og smidighed vil hesten gradvist blive stærkere og mere fleksibel.
Dette skal resultere i, at evnen til at udføre øvelserne bliver større.

Når evnen til øvelserne når et niveau, hvor vi kan kalde det mestring, og vi derfra kan finpudse og lave øvelserne præsentable, er hesten stævneklar inden for det givne niveau.
Så folkens, lad os ændre vores indstilling til præsentationen af vores arbejde. I stedet for at presse hesten ud i noget, den ikke er klar til, kan vi faktisk vise, hvad den mestrer. På den måde bliver der flere heste, der er klare til det niveau, de skal starte på. Balancen og harmonien bliver så meget bedre. Procenterne bliver højere, og ikke mindst bliver hesten nemmere at føre videre i uddannelsen. Fordi den er klar.